25 December 2015

PX, I Love You

Søde sager hører til højtiderne i form af kager, konfekt og lignende, og middagen afsluttes ofte med en dessert. I stedet kan man prøve en sød, fyldig cocktail som den her. En rigtig hjerteknuser på denne årstid.



4 cl Pedro Ximenez Sherry
2 cl Drambuie
2 cl citronsaft

Ryst ingredienserne i en shaker med is, og si over i et coupeglas.

Pedro Ximénez er navnet på den druesort, denne søde, intense sherry er lavet på, og dens smag af rosin bliver ledsaget af whisky-likørens noter af honning, urter og krydderier. Citronen bidrager med en syrlighed, der fuldender billedet.




No comments:

Post a Comment