30 December 2015

Frisco

Endnu en klassisk, no nonsense cocktail fra 1920erne - enkel, velsmagende og kraftig. Den er glimrende som en after-dinner drink.


6 cl rye whiskey
1,5 cl Bénédictine
Rør ingredienserne med is, og si over i et coupeglas. Garner med en citrontwist.

Kilde: William Boothby, Boothby's World Drinks, 1930

En cocktail, der celebrerer San Francisco - en by med en lang tradition for gode cocktailbarer. Den er også en lidt kontroversiel sag. Omtrent hver bartender har sin egen opfattelse af hvilken whiskey, man skal vælge: bourbon eller rye. Eller om der skal citronsaft i eller ej. Men prøv dig frem.

De første kendte opskrifter fra 1930erne nævnte slet ikke citronsaft. Den sneg sig ind senere. Jim Meehan fra den berømte PDT bar i NYC foreslår, at man vender tilbage til rødderne og laver den helt stiv som her. Ok, så lader han alligevel lidt citron komme med, idet han garnerer drikken med en citrontwist. Det er vist det, der hedder minimalisme.


29 December 2015

French 75

Det er dejligt at blive budt velkommen til en fest med et glas mousserende vin, men endnu dejligere er det, hvis velkomstdrinken er en French 75. Den har boblerne og elegancen plus cocktailens kant. Og så har den en pæn stamtavle, der går tilbage til the roaring twenties.


3 cl gin
1,5 cl citronsaft
1,5 cl almindelig sirup
6 cl mousserende vin

Ryst de tre første ingredienser i en shaker med is. Si over i et champagneglas, og top med champagnen. Læg en citrontwist i.
Hvis du bruger en meget tør mousserende vin, kan du nøjes med 3 cl af den og servere den i et coupe- eller martiniglas.
Tør champagne, cava eller crémant kan bruges alt efter dine præferencer.

Kilde: Harry Craddock, The Savoy Cocktail Book, 1930.

Cocktailen er opkaldt efter en fransk kanon, der gjorde tjeneste i 1. verdenskrig, og Craddock skriver om drikken: "Hits with remarkable precision."

28 December 2015

White Lady

Endnu en old-school cocktail fra McElhones berømte bar i Paris, Harry's New York Bar. Med den hvide dame, skabt i 1920erne, er du i godt selskab. Hun giver den perfekte velkomst til dine gæster, og hun leverer en glimrende digestif oven på en god middag.


4 cl gin
1,5 cl Cointreau
1,5 cl citronsaft
0,5 cl almindelig sirup
1,5 cl pasteuriseret æggehvide (valgfrit)

Uden æggehvide: Ryst ingredienserne i en shaker med is, og si over i et martiniglas. Læg en citrontwist i.
Med æggehvide: Ryst alle ingredienserne kraftigt i en shaker uden is. Tilsæt is og ryst igen. Si over i et martiniglas, og læg en citrontwist i.

Kilde: Jim Meehan efter Harry McElhone, ABC of Mixing Cocktails, 1929.

The White Lady er ligeså tiltrækkende med som uden æggehvide. Æggehviden giver en en mere cremet fornemmelse i munden og en pæn, skummende overflade.

25 December 2015

PX, I Love You

Søde sager hører til højtiderne i form af kager, konfekt og lignende, og middagen afsluttes ofte med en dessert. I stedet kan man prøve en sød, fyldig cocktail som den her. En rigtig hjerteknuser på denne årstid.



4 cl Pedro Ximenez Sherry
2 cl Drambuie
2 cl citronsaft

Ryst ingredienserne i en shaker med is, og si over i et coupeglas.

Pedro Ximénez er navnet på den druesort, denne søde, intense sherry er lavet på, og dens smag af rosin bliver ledsaget af whisky-likørens noter af honning, urter og krydderier. Citronen bidrager med en syrlighed, der fuldender billedet.




22 December 2015

Negroni Bianco

Negroni Bianco er en variant af den traditionelle mørkerøde Negroni, der består af gin, sød vermouth og Campari. Hvis du har fået den lidt for mange gange som velkomst drink, kan du, når du står for gæstebuddet, servere denne friske udgave. Den er cool, venlig, indbydende og ikke for stærk: en ideel aperitif med en bitter drejning.


6 cl Cocchi Americano
3 cl Gin
1,5 cl Dolin Blanc vermouth
4  stænk grapefruit bitters

Bland ingredienserne i et mixerglas med is, si over i et rocksglas med frisk is, garner med en pæn stor appelsintwist. 

Opskriften her kan varieres efter behag. Den mest anvendte foreskriver lige dele af de tre første ingredienser, andre foretrækker en ratio, der siger 2:1:1 i gins favør. Hyg dig en aften med at prøve dig frem.
Under alle omstændigheder får du en dejlig buket af smagsoplevelser fra de to krydrede og tørre vermouthtyper, den ene italiensk, den anden fransk.

Kilde: Frit efter Joe Campanale fra L'Apicio, New York.

20 December 2015

Cameron's Kick

Ved første øjekast en lidt bizar 1920er-opskrift med to typer whisky, irsk og skotsk! Det bizare forvandles til det delikate, når glasset føres til læben, og smagen folder sig ud i sin fylde og tyngde. Citronsaften og orgeat blender fint de to whiskysorter, og tilsammen skabes en afbalanceret helhed. 




3 cl Scotch Whisky

3 cl Irish Whiskey

2 cl citronsaft

1,5 cl orgeat 

Ryst ingredienserne med is i en shaker. Si over i et coupeglas. Ingen garniture.

Kilde: Harry McElhone, ABC of Mixing Cocktails, 1922.

Cameron's Kicks blev skabt af skotten Harry McElhone, der i 1923 overtog en amerikansk ejet bar i Paris og omdøbte den til Harry's New York Bar. Ingen bar er blevet mere berømt end den, takket været de drinks, der siges at være opfundet der (fx Bloody Mary, Sidecar, White Lady, French 75), og især de kunder, der frekventerede den. Hemmingway, Rita Hayworth, Humphrey Bogart, Coco Chanel og Hertugen af Windsor var blandt dem. Og måske nød en Cameron's Kick.

Opskriften, der gengives her, er Jim Meehans moderne udgave af denne klassiske cocktail. Hvis du vil eksperimentere lidt, kan du prøve at blande den i de forhold, som Harry Cradock brugte på The American Bar i Savoy Hotel i London og tog med i sin bog fra 1930, The Savoy Cocktail Book: 3 cl Scotch whisky 3 cl Irish whiskey, 1 cl citronsaft, 1 cl orgeat sirup.



15 December 2015

Pineau Martini

If you're too tired to bother with shaking a cocktail, you may want to try this engagingly simple and delightful cocktail.



4 cl gin
2 cl Pineau des Charentes
Stir with ice, strain into old-fashioned wine glass.

An exquisite alternative to a traditional Martini. Pineau is a fortified French wine based on grape must and cognac. A perfect drink for l'heure bleue. Relaxing and soothing.