09 May 2016

Cynar Gin Fizz

Et glas mousserende vin med en frisk, syrlig smag tilsat en let bitterhed og sødme er, hvad du får med denne fizz. Det sødmefyldte bitre kommer fra den italienske amaro Cynar, der bl.a. er lavet på noget så excentrisk i en urtelikør som artiskokker. En drik, der er velegnet som afternoon cocktail i solen eller som en apéritif inden maden. Men pas på, den er ret alkoholrig. Et glas er rigeligt.


3 cl gin
1,5 cl Cynar
1,5 cl citronsaft
0,5 cl alm. sirup
Mousserende vin, fx cava eller Prosecco

Ryst de fire første ingredienser i en shaker med is. Hæld over i et champagneglas og top op med kold mousserende vin.

En fizz består egentlig af citrussaft og danskvand plus alkohol. I denne drik er boblerne og citrussaften bibeholdt!

No comments:

Post a Comment